
FabLab
FabLab Spinderihallerne er et moderne prototypeværksted, hvor du møder de nyeste, digitale produktionsteknologier og uddannede instruktører, som står klar til at hjælpe dig i gang med at bruge teknologierne til at bygge (næsten) alt.

Et FabLab – FABrication LABoratory – er et kreativt, højteknologisk prototypeværksted, og uanset om det drejer sig om en i plast til støvsugeren, et elektronikprojekt, en t-shirt med tryk, kan det laves i FabLab. Fabrikationslaboratoriet samler alle de nyeste produktionsteknologier, og samspillet mellem menneske, maskine og avanceret software gør det muligt for selv begyndere at arbejde i alle mulige materialer og producere i en kvalitet, det er svær at matche i et traditionelt træværksted.

Alle kan komme og bruge FabLab. og med de nye teknologier og metoder åbner sig en helt ny verden for, hvad du kan producere på egen hånd – uanset om det er til din virksomhed, skolen eller som hobbybruger.

Vores vision er at sikre alle medarbejdere i virksomheder, borgere i Vejle Kommune på tværs af alder, køn, kultur og etnicitet muligheden for at eksperimentere med nyeste produktionsteknologier og derved ruste dem til fremtidens teknologiske muligheder. Alle børn og unge, der forlader deres uddannelse, skal have kompetencer, mod og lyst til at eksperimentere sig frem med nyeste produktionsteknologier til innovative løsninger på virkelighedens problemer og dele deres løsninger med omverdenen.

Men FabLab er ikke bare et værksted. Det er et verdensomspændende netværk med labs og kurser, som blev startet af det tekniske universitet MIT i Boston, som har udviklet sig til en global bevægelse, hvor ideer og innovation opstår. FabLab Spinderihallerne er godkendt af FabFoundation, og vi samarbejder med digitale værksteder globalt om at give adgang til de nyeste produktionsteknologier og hjælpe dig til at dele dine ideer, så de kan blive til stærke designkoncepter og forretningsmuligheder.

Det sker i FabLab

Makere
Iværksættere, designere, kunstnere, ”makere”, private, virksomheder, unge og gamle. Elsker du at lave dine egne gadgets? Har du en idé, som du kunne tænke dig at formgive? Eller mangler du en dims til kaffemaskinen eller den fjernstyrede bil? Så er vores åbne digitale værksted måske noget for dig!

FabAdvice - sparring for virksomheder
Har du brug for sparring om digitale teknologier i forhold til din virksomheds egne produkter? Så kan du få personlig sparring i FabLab.

FabLab Advisory Board
Vejle Kommune har nedsat et advisory board på tværs af det private erhvervsliv, universitet, university College og kommunen for at gå forrest i at styrke de teknologiske kompetencer i samfundet.

Skoler
FabLab er en unik mulighed for at lære eleverne designtænkning og teknologiforståelse, så de bliver rustet med det 21. århundredes kompetencer i både teori og praksis.

Åbent FabLab
For alle, der har lyst til at lege med 3D printere, tekstil- og vinylcuttere, lasercutter og mange andre teknologier. Mødes: Hver tirsdag fra kl. 15.00 - 20.00 i FabLab

BioLab
BioLab er et bio-laboratorie for naturvidenskab og teknologi, som bl.a. skal eksperimentere med udvikling af bæredygtige materialer.

Open Garage
Går du i gymnasiet, og har du hovedet fyldt med gode idéer eller trænger du bare til at få lavet noget kreativt? Så kig ned forbi, hvor Johannes sidder klar til at give dig sparring på dit projekt og vejledning i hvordan man bruger vores maskiner. Mødes: Hver torsdag fra kl. 15.00 - 17.00 i FabLab

Sponsorer
FabLab drives af Vejle Kommunes Innovationsteam. Alle aktiviteter har et almennyttigt formål og retter sig primært mod elever og iværksættere. Vi er taknemmelige for de mange tilskud, vi modtager fra fonde og sponsorer: A.P. Møller Fonden, Region Syddanmarks Uddannelsespulje, EU's regional Fond, Kunstrådet.
Kontaktpersoner




